Forlaget Umpff

Queenie - Harlems gudmoder

QUEENIE - HARLEMS GUDMODER


Skrevet af Aurélie Lévy

og Elizabeth Colomba

Tegnet af Elizabeth Colomba

Oversat af Marlene Wulff Olsen


168 sider. s/h. indbundet

21x26 cm

ISBN 978-87-94265-03-4

© ANNE CARRIERE, by Colomba & Lévy


En graphic novel bygget over den virkelige historie om Stephanie St. Clair, plantagepigen fra Martinique, der rejste sig som dronningen af undergrunds-lotteri i Harlem og blev indædt fortaler for det afroamerikanske samfunds rettigheder og kvinders muligheder.


Det er en fortælling om den sammensatte kvinde, der havde markant betydning på begge sider af loven og stod op imod Dutch Schultz, Lucky Luciano og andre hårdkogte gangstertyper.


Hun var selv en ubarmhjertig mafiaboss, men også en af de første afroamerikanske feminister. En af de få gangstere fra forbudstiden, der døde af alderdom.


Et fængslende biografisk værk i sort/hvid streg om en særligt fascinerende kvinde, der fortjener at blive genopdaget. Tegnet og fortalt af det uventede par, franske Aurélie Lévy, der har skrevet flere bøger og instrueret film og kunstmaler Elizabeth Colomba fra Martinique, der lever i Harlem. Hun maler afroamerikanere i historiske omgivelser for, at de kan genvinde deres ret og plads.


Medierne skriver om Queenie -  Harlems gudmoder:


”’Queenie – Harlems gudmoder’ giver smæk for skillingen i stiligt sort-hvidt periodedrama”.

"Elizabeth Colomba og Aurélie Lévy leverer klassisk noir med et sikkert blik for deres enestående cool og kampklare helt”. 
- Politiken / Felix Rothstein


5/6 'bogstakke'

"Der er styr på historien, som formidles, spændingen holdes hele vejen igennem og jeg følte, at jeg lærte meget om en badass woman, som jeg ikke kendte til før."

"Bogbanden giver 5/6 bogstakke og må sige tillykke til Forlaget Umpff, for deres valg af udgivelser so far."

- Bogbanden / Instagram


Udgivelser fra Forlaget Umpff fås dér, hvor du normalt køber dine litteraturoplevelser. Se punktet forhandlere for liste.